Spøgelsesbaby født uden blod

Et forældrepar fra Fountain Valley ved Californien fik et chok, da deres lille datter, Hope, blev født. Hope var utrolig bleg - helt mælkehvid og uden kulør. Det skriver abclocal.com.

Og da lægerne ville undersøge den nyfødtes blod, kunne de ikke tappe så meget som en dråbe blod.

- Jeg vidste, der var noget galt, da vi så hende, og da lægerne begyndte at prikke i hendes fødder for at få blod. Men der kom ikke noget blod ud, siger Josh Juarez til abclocal.com, faren til Hope, som i dag er seks uger gammel.

Nogle timer inden Hope kom til verdenen, fandt lægerne ud af, at babyen var blevet drænet for næsten al blod i kroppen - ca. 80 procent af blodet var forsvundet. Derfor foretog lægerne et akut-kejsersnit på Hopes mor, Jennifer Juarez, for at få den lille pige ud og komme i gang med at give hende en blodtransplantation.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det var Jennifer, der gjorde lægerne opmærksomme på, at der muligvis var noget galt med den lille i maven. Fra at have en meget aktiv og sparkende baby, mærkede Jennifer pludselig ikke noget til babyen i maven. Det gjorde hende bekymret.

Hope led af fetomaternal hemorrhage, som er en meget sjælden tilstand, og dækker over et meget lavt hæmoglobinindhold i blodet. Hope manglede røde blodlegemer i blodet, som giver blodets dets farve og som transporterer ilt rundt i kroppen.

Det vides ikke, hvad der forårsager fetomaternal haemorrhage, eller hvordan man forebygger det. Men Jennifer Juarez har følgende råd til alle gravide.

- Gå til lægen og bliv undersøgt, hvis du er i tvivl. Din babys liv kan afhænge af det, siger Jennifer til abclocal.com.  

SE ABCLOCAL'S VIDEO MED HOPE'S HISTORIE:

Dagens Gossip