Spøgelsesskib fuld af rotter krydser Atlanterhavet

Skrevet af Ann Katrine Warren

24/01/2014

Mest læste i dag

Skibet Lyubov Orlova fragtede engang turister rundt på verdenshavene, men nu er det rotter, der har overtaget spøgelsesskibet, der i et år har drevet ubemandet rundt i den nordligste del af Atlanterhavet.

Der er ingen mennesker ombord, men det er formentlig fyldt med rotter, der overlever gennem kanibalisme, hvor de spiser deres døde artsfæller.

Spørgelsesskibet satte opfindeligt ud fra Canada, men nu har vind og vejr bragt det tværs over Atlanterhavet, hvor det er blevet observeret på radar ud for kysten ved Skotland. Det skriver The Independent

Krydstogskibet Lyubov Orlova, som blev bygget i Jugoslavien i 1976, men blev for mere end et år siden efterladt i en canadisk havn på Newfoundland, da ejeren var involveret i en gældsskandale og ikke kunne betale mandskabet.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Det lykkedes myndighederne på Newfoundland at afhænde skibet til Den Dominikanske Republik, hvor det var meningen, at Lyubov Orlova skulle ophugges. Men da skibet skulle bugseres til Caribien, gik det helt galt. Under et stormvejr sprang tovet mellem bugserskibet og Lyubov Orlova, og vejret gjorde det umuligt at forbinde de to skibe igen.

De canadiske myndigheder var bekymrede for, at spøgelsesskibet ville kollidere med oliebrønde i området, og derfor sendte man en større båd af sted, så Lyubov Orlova blev indfanget.

Det betød dog ikke, at spøgelsesskibet kom i havn. Canadierne slæbte nemlig blot skibet ud i internationalt farvand og slap det løs.

Derfor har det nu drevet rundt på egen hånd i knap et år. Da man ikke har opfanget signaler fra krydstogtskibets redningsbåde har man hele tiden været overbevist om, at det ikke er gået ned.

Lyubov Orlova menes at være nået Europa og området omkring Irland, men er aldrig blevet fundet. For nylig blev noget der kunne være spøgelsesskibet fanget på radar ved Skotland, men overvågningsfly fandt aldrig frem til det.

De forskellige landes søfartsmyndigheder hilser bestemt ikke ubemandede drivende skibe velkommen, så mener man ikke, at Lyubov Orlova udgør en kollisionsrisiko for andre fartøjer.