Spøjs sag: Peter Mygind vinder retten til hjemmesiden petermygind.dk

Skuespilleren Peter Mygind har vundet en strid om retten til at have hjemmesiden www.petermygind.dk.

Det er Klagenævnet for Domænenavne der har afgjort, at den populære skuespiller har retten til at eje domænenavnet petermygind.dk.

Striden opstod i kølvandet på en konkursbehandling af agentbureauet Elmerdahls Bureauer, der blandt andet havde Peter Mygind i stalden, og som bookede ham ud til foredrag og underholdning. Derfor havde bureauet hjemmesiden med Mygind.

Men under behandlingen af konkursboet tog kuratoren, der var Ret&Råd-advokaterne i Faaborg på Fyn, domænenavnet til sig.

Det handlede kort fortalt om en strid om hvorvidt Peter Mygind havde opfyldt nogle økonomiske aftaler i forhold til konkursboet. Mere præcist at Peter Mygind har opkrævet provision, der skulle tilfalde Elmerdahl og derrmed konkursboet.

Men det er ikke nok til at kuratoren kan tilbageholde domænenavnet, siger nævnet.

I stedet lyder afgørelsen at det er i strid med gældende dansk ret, at kuratoren har regisreret domænenavnet www.petermygind.dk, og derfor skal det straks overføres til Peter Mygind.

Så inden længe vil du formentlig kunne finde Peter Mygind på netop www.petermygind.dk.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - klik her, gå til vores profil og tryk på synes godt om

Dagens Gossip