Sportsfisker fik grønlandshaj på 710 kilo på krogen

Sportsfiskeren Thor Eivind Flakstad spærrede øjnene ekstra op, da han i går efter middag en grønlandshaj på krogen.

Der var nemlig tale om en ordentlig kleppert, der angiveligt var 3,78 meter lang og vejede 710 kilo. Efter fangsten fik hajen dog lov til at svømme videre, skriver Ritzau.

- Det er klart, at det giver et utroligt adrenalin-rush, når man får noget så stort på krogen, fortæller sportsfiskeren.

- Vi tog den op ved siden af båden for at måle den og slap den så fri igen, tilføjer Thor Eivind Flakstad til netavisen Nordlys.

Grønlandshajen er en arktisk haj, der er udbredt fra Nordøstgrønland og til Norges vestkyst. Kun ganske få gange er den spottet i danske farvande.

Hajen er farlig for mennesker, men opholder sig mest mellem 200 og 600 meters dybde i Atlanterhavet. Den kan blive op til otte meter lang og veje op over 1000 kilo.

Ifølge NRK fangede danskerne Per Jensen og Henrik Hansen en 880 kilo tung grønlandshaj i Boknafjorden i 2010. Den skulle efter alt at dømme være den største af slagsen, som nogensinde er fanget.

Dagens Gossip

Dagens TV