Spotpris: Amalie sælger brudekjole og ringe på auktion

Skrevet af Ann Katrine Warren

21/01/2014

Mest læste i dag

Det var det helt store skrud, som Amalie i 2011 trak i, da hun for rullende kamera blev gift med Ulven Peter i Mexico.

Brylluppet viste sig at være fup - og nu ser det ud til, at salget af brudekjolen også ender som lidt af en fuser for realitystjernen, der er kendt fra blandt andet "Paradise Hotel" og "Amalies Verden."

Den hvide brudekjole, som er specialdesignet af Rikke Gudnitz, er nemlig sat under hammeren på Lauritz.com. Men Amalie har kraftigt måttet nedjustere sine forventninger til salget.

LÆS OGSÅ: Amalie filmet i kokain-handel

På auktionssite lyder vurderingen af kjolen på 6000 kroner, hvilket altså er væsentlig lavere end mediedarlingen oprindeligt havde forestillet sig.

I oktober satte hun selv kjolen til salg via Facebook. Men selv om hun fik mange bud, var hun ikke villig til at sælge til hvem som helst.

- Det er rigtig svært, for det skal både være en, der passer på den, og som vil betale for den. Og der er jo rigtig mange, som er på røven lige nu, men kjolen er 35.000 værd, sagde Amalie dengang til Dagens.dk.

Hun fortalte også, at det var en kjole, hun havde mange følelser i, men at den nu skulle sælges, fordi hun aldrig ville blive kæreste med Peter igen, og derfor heller ikke ville komme til at bruge kjolen.

LÆS OGSÅ: Frække billeder: Topløs Amalie viser sig frem igen

Ifølge vurderingen fra Lauritz.com har kjolen altså tabt hele 29.000 kroner i værdi, siden Amalie bar den i Mexico. Og det er muligt, at Amalie må acceptere en endnu lavere pris.

I øjeblikket er det højeste bud på 1700 kroner. Men auktionen løber seks dage endnu, så prisen kan nå at stige.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Ringene fra fupbrylluppet er også til salg på Lauritz.com. Parret designede dem selv i forbindelse med festen i Mexico, og de er af 14 karat guld. På Amalies ring sidder også en brillant på cirka 0,17 ct.

Her lyder vurderingen på 4000 kroner, og der er foreløbigt budt 2300 kroner for ringene.

Se billederne af Amalies brudekjole og vielsesringene herunder: