Sprængstoffer fundet før pavebesøg

Sprængladningen, der var lavet i et plasticrør indhyllet i tape, blev opdaget under en sikkerhedsøvelse og detoneret af militærpolitiets bombepatrulje søndag, skriver Reuters.

Den hjemmelavede bombe blev fundet på et badeværelse i et parkeringsanlæg, og en talsperson for det brasilianske militærpoliti afviser, at den har nogen relation til pavebesøget.

Omkring 5.000 politibetjente og militærfolk er sat ind før pavens besøg i Aparecida.

Den 76-årige Pave Frans’ officielle besøg i Brasilien blev indledt i Rio de Janeiro mandag, hvor han ved arrangementet World Youth Day, der trods navnet er en ugelang begivenhed, hvor unge katolikker fra hele verden samles for at markere deres tro, opfordrede de unge katolikker til at »gå ud og gøre alle folkeslag til disciple« for den katolske kirke.

Pilgrimme fra hele verden er strømmet til Rio de Janeiro for at deltage i den religiøse begivenhed, som ventes at tiltrække mere end en million deltagere.

BNB

Dagens Gossip