Sprang ud fra bro for at begå selvmord: Søløve reddede hans liv

Kevin Hines har tidligere kæmpet med psykisk sygdom og depression.

Nu tror britiske Hines ifølge mirror.co.uk fuldt og fast på, at han kun er i live i dag, takket være en søløve.

Kevin overlevede nemlig trods alle odds, da han sprang ned fra Golden Gate Bridge i San Francisco i 2000.

Læs mere: Se denne søløves reaktion, da en lille pige falder

Efter han var faldet i vandet og havde overlevet faldet, troede Hines, at han så en haj svømme rundt i vandet under ham. 

- Jeg var i vandet, hvor jeg desperat forsøgte at holde mig oven vande, da jeg så et pattedyr komme svømmende under mig og tænkte, at en haj ville fortære mig, har Hines udtalt til Australian Broadcasting Corporation.

Læs mere: Web-tv: Søløve var løs i indkøbscenter

Men pattedyret var ikke en haj, men derimod en søløve.

- Jeg var med i en udsendelse om, hvordan man forebygger selvmord og nævnte, at jeg troede, det var en haj. Men så var der en mand, der skrev ind og sagde, at han var så glad for, at jeg er i live. Han havde stået tæt på mig, da jeg sprang og sagde, at det ikke var en haj, men en søløve, og at folk på broen kiggede ned og troede, at den holdt mig oven vande, ind til kystvagten nåede frem.

Kevin Hines har nu dedikeret sit liv til at forebygge selvmord og holder foredrag rundt omkring i verden.

Dagens Gossip

Dagens TV