Springsteen giver ekstra koncert i Herning

Skrevet af Ann Katrine Warren

29/01/2013

Dagens topnyheder

Efter sin seneste koncert i Danmark er de danske forventninger til Bruce Springsteen højere end nogensinde. Derfor vil det formentlig også glæde mange, at den amerikanske rockstjerne giver en ekstra koncert i Herning til maj.

Koncerten i Parken den 14. maj har længe været udsolgt, men nu har man altså mulighed for at sikre sig billetter til koncerten i Boxen i Herning 16. maj. Billetsalget begynder mandag den 4. februar klokken 10.00.

Den 63-årige sanger gæstede i 2012 Roskilde Festivalens orange scene, hvor anmeldernes stjerner efterfølgende væltede ned over ham og koncerten, som blev kaldt historisk.