Spritbilist i Sorø kørte på cykelsti og pløjede kantpæle ned

Skrevet af redaktion

19/07/2012

Mest læste i dag

Det er ikke uden grund forbudt at køre med for meget spiritus i blodet, og det burde en 26-årig mand fra Stenlille også vide. I aftes ved 20-tiden blev han stoppet og sigtet for spritkørsel, og inden da have han gjort kraftig opmærksom på sig selv. Midt- og Vestsjællands Politi modtog her en anmeldelse om en mulig spritbilist på Storgade i Sorø. Vidnet havde set pågældende drikke alkohol, og da han kørte væk i bilen, fulgte vidnet efter. Pågældende kørte i sin påvirkede tilstand både på cykelsti og ind i flere kantpæle, inden politiet standsede manden på Torvet. Det drejede sig om en 26-årig mand fra Stenlille, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.