Spritbilister: Fulde af dårlige undskyldninger

»Jeg skulle nå det sidste tog.«

»Min mester har da altid kørt beruset.«

»Jeg er enlig og er kun sjældent ude til konfirmation og barnedåb, men så stopper jeg også med at drikke kl. 24 og drikker kaffe en time, og kører den så hjem.«

Tre delvist opfundne udsagn der illustrerer hovedtendensen i de svar, som ekstern lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet Lars Fynbo fik, da han interviewede 25 dømte spiritusbilister, skriver Berlingske.

Tendensen lyder på dansk: Dårlige undskyldninger. Og verden omkring os køber dem.

»Man skal passe på ikke at gøre det til et alt for individualiseret normbrud at køre spritkørsel. Vi har muligheden for at udnytte vores omgivelser, som i nogen grad anerkender vores undskyldninger,« siger Lars Fynbo, der forsvarer sin ph.d. »Spirituskørsel i et sociologisk perspektiv« den 11. december.

Bliv ven med dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Lars Fynbo har i timer talt med de 25 repræsentanter for de 10.000 spritbilister, man regner med kører rundt på de danske veje hver dag.

Lovbrydere som justitsminister Morten Bødskovs (S) nye offensiv skal formindske antallet af. Alkohol var indblandet i hver fjerde dødsulykke i trafikken i 2010 og 2011, og hver femte af os kender én som med jævne mellemrum kører bil i beruset tilstand.

»Den helt store overraskelse efter mine interview var, at de, der bliver taget for spirituskørsel og bliver bedt om at fortælle om sig selv, fremstår meget moralsk bevidste. De er enige med den generelle opfattelse af, at spirituskørsel er forkert. Jeg havde forventet, at de var mere stereotype og klare lovovertrædere,« siger Lars Fynbo.

Med andre ord mødte han 25 mennesker, som ikke afviger fra »den almindelige dansker« – »Hvis man da kan kalde nogen for det«, som han siger.

Lars Fynbo mener på baggrund af sine grundige interview med de dømte spritbilister, at der groft sagt er tre-fire udbredte bevæggrunde til, at de har gjort som de gjorde. Forhold som de selv synes har legitimeret, at de har drukket og derefter taget bilen:

1. »Jeg var ikke opmærksom på, at jeg havde drukket.«

Typisk en bilist, der bliver taget om morgenen efter en våd fest.

»Den forklaring tror jeg ikke rigtigt på,« siger Lars Fynbo.

I sine interview fandt han ud af, at de, der kom med den forklaring, efter en halv time krøb til korset og indrømmede, at de skam godt vidste, de havde drukket for meget til at køre bil.

»Det er snarere et udtryk for, at de adspurgte godt ved, at de har gjort noget galt.«

2. »Ja, jeg er bevidst om, at jeg har kørt bil i beruset tilstand, men jeg har gjort det på en sikker måde.«

Med andre ord har vedkommende gjort sig umage for ikke at køre galt og blive taget af politiet.

3. »Jeg anser det som normalt at køre med en lille bimmelim på.«

Ifølge Lars Fynbos interview er spritkørsel en del af hverdagen for mennesker med denne (bort-)forklaring. De har typisk en forestilling om, at det er specielt maskulint at køre, efter at man har drukket. Det kan også være folk med en bestemt faglig baggrund, hvor drikkeri og bilkørsel, traditionelt har været en del af. Eller det kan være mennesker, der tilhører en bestemt subkultur eller vilde unge, hvor det at køre påvirket giver status.

4. »Det er forkert at køre, når man har drukket, men jeg kan kontrollere det.«

Ifølge Lars Fynbo lapper denne ofte over de andre (bort-)forklaringer. De kan bevise, at de aldrig har haft uheld, og deres promille har måske ikke været så høj.

»Mange kvinder bruger denne argumentation.« De har en selvforståelse af sig selv som kontrollerede inden for et område, hvor det faktisk er forkert.

De fleste spritbilister tilhører den sidstnævnte gruppe, mener Lars Fynbo. Tal fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, som viser det samme: 98 procent af os tager afstand fra spritkørsel.

Michelle Lykke Laviolette, der er kampagne-projektleder i Rådet for Sikker Trafik anerkender:

»Det er et af paradokserne i spritkørsel, at der er så mange, der har den rette holdning, men de har ikke den rette adfærd.«

Hun anerkender, når Lars Fynbo efter sine 25 samtaler med dømte spritbilister, siger:

»Det er ikke kun et spørgsmål om, at den enkelte spiritusbilist fabrikerer undskyldninger. Det er også omgivelserne, der godtager undskyldningerne.

Michelle Lykke Laviolette formulerer det på denne måde:

»Otte ud af ti spritbilister har siddet sammen med andre, inden de har taget bilen. Så der er et potentiale for, at omgivelserne også kan spille en rolle i kampagner, men vi ser i stigende grad, at folk er villige til at gribe ind over for en, der vil tage bilen efter at have drukket.«

Dagens Gossip