Spritkørsel: Antallet af beslaglagte biler er næsten fordoblet

I 2012 blev færdselslovens regler om konfiskering af biler skærpet, og fra 1. juli i år blev det muligt for politiet at konfiskere biler allerede første gang, hvis en bilist bliver taget med en alkoholpromille over 2.0.

Det er politiet, som beslaglægger køretøjerne, og efterfølgende skal en dommer afgøre, om det bliver konfiskeret.

Sidste år beslaglagde Syd- og Sønderjyllands Politi i alt 139 biler. Men alene i første halvår af 2014 har man beslaglagt 110. Og det endda uden den ny skærpelse, hvor køretøjer kan konfiskeres første gang, man overtræder loven.

- Man kan undre sig over, at så mange stadig ikke har forstået budskabet eller bare tager risikoen.

Det siger lederen af Syd- og Sønderjyllands Politi, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt.

De konfiskerede biler bliver enten solgt på auktion eller skrottet, hvis de er af ringe værdi.

Dagens Gossip