Spritstiv buschauffør slingrede rundt i S-bus på Sjælland

Skrevet af Jesper Larsen

23/07/2015

Mest læste i dag

Der var heldigvis ikke nogle passagerer ombord på bussen, da en 53-årig buschauffør besluttede sig for at sætte sig bag rattet i en kæmpe brandet på linje 600S i Nordsjælland, skriver Lokalavisen. 

Men heldigvis var der årvågne bilister i form af et ægtepar, der lagde mærke til den slingrende kørsel, der næsten fik bussen til at ende i den modsatte vejbane. 

Ægteparret besluttede sig for at få standset den påvirkede chaiffør, og de fulgte efter bussen indtil den holdt ind på en parkeringsplads, hvor de forsøgte at overtale ham til ikke at køre videre. 

Men det nægtede den alkoholpåvirkede chauffør, som i stedet reagerede aggressivt og steg op i bussen igen og kørte videre mod Slangerup.

Heldigvis valgte ægteparret at køre efter bussen, og da den senere holdt ind på en tankstation, havde den 59-årige kvinde fra bilen fået kontakt til politiet, der mødte op og anholdt den berusede chaiffør, der dog stadig nægtede at udlevere nøglerne til bussen.

- Jeg må ikke udtale mig om promiller på baggrund af en alkometer-test. Men jeg kan sige så meget, at chaufføren var stærkt beruset og havde en så høj promille, at vi fandt det nødvendigt omgående at beslaglægge hans kørekort, fortæller efterretningskoordinator i Nordsjællands Politi, Frederikssund, Henrik Laugesen, til Lokalavisen

Bussen var fra rute 600S, men der var heldigvis ikke passagerer med, da den ikke var indsat i kørsel, men en leder fra Fjordbus i Slangerup, hvor bussen kom fra, mødte alligevel op på tankstationen, mens politiet og chaufføren stadig var der. 

Han kunne så passende bortvise chaufføren, fortæller centerchef i Movia, Søren Englund, til Lokalavisen. 

- Fjordbus har en nultolerance-politik på det her punkt, så chaufføren er omgående blevet bortvist. Det er jo også klart, at man ikke kan have en buschauffør, der nu ikke har noget kørekort, siger Søren Englund. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: