Spritstiv polsk prostitueret viste bryster i fynsk vejkryds

Skrevet af Jesper Larsen

12/07/2015

Dagens topnyheder

Om det var et forsøg på et klassisk markedsføringstrick står usagt, men opmærksomhed fik hun.

Borgere i det sydvestlige Odense spærrede øjnene op og tilkaldte politiet, der måtte rykke ud til Brændekildevej kort før klokken tre i nat, skriver fyens.dk

Her stod en meget fuld 25-årig polsk prostitueret og viste sin bryster frem i et vejkryds, hvilket fik ordensmagten til at tage affære. 

Men efter at have talt lidt med kvinden om hendes salgstricks, lod de hende slippe uden videre tiltale, da der ikke var nogen, der følte sig krænket af hendes opførsel, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard, til fyens.dk.