Spurgte 18-årig hvad klokken var og røvede ham derefter

Skrevet af Kirstine Petersen

02/02/2015

Dagens topnyheder

En 18-årig mand blev natten til søndag truet og røvet på gaden foran Ingen-Dikkedarbar i Aarhus.

Tre mænd henvendte sig til den 18-årige for at spørge, hvad klokken var.

Pludselig fik piben dog en anden lyd, og de tre mænd truede nu den 18-årige med, at de ville stikke ham ned, hvis ikke han udleverede sin mobiltelefon til dem.

Den 18-årige gav røverne sin Apple Iphone 4S, og politiet søger nu vidner eller andre, der kan hjælpe politiet med at finde de tre mænd, som beskrives således:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, 18-19 år gammel, 185-187 cm høj almindelig kropsbygning, brun hudfarve. Talte dansk med accent. Iført rød kasket, sort dynejakke og militærbukser.

B: 18-19 årig mand, mellemøstlig af udseende, 185-187 cm høj, almindelig kropsbygning, brun hudfarve. Iført sort kasket og sort jakke.

C: Ligeledes 18-19 år gammel mand, mellemøstlig af udseende, ca. 176 cm høj kraftig kropsbygning, brun hudfarve. Iført sort dynejakke.

Ved du noget, kan politiet kontaktes på telefon 114.