Spurs sejrer over drilsk Sunderland-mandskab

I midtugen vandt Sunderland 1-0 hjemme over mestrene fra Manchester City, og i lørdagens hjemmekamp gik Sunderland til pause foran 1-0 over et andet tophold - Tottenham.

Men efter 90 minutters spil var det alligevel favoritterne fra Tottenham, der sejrede med 2-1 takket være to hurtige mål i anden halvleg.

Et Carlos Cuéllar-selvmål og en fin soloindsats fra kantspilleren Aaron Lennon, der driblede og lagde op til sin egen 2-1-scoring, sørgede for gæsternes sejr. Tottenhams to mål blev scoret efter en håndfuld minutter i halvlegen.

Sunderland-anfører John O'Shea bragte forgæves hjemmeholdet foran 1-0 i første halvleg. Målet faldt efter en dødboldssituation, og i det hele taget var det på dødbolde, at værterne var farligst.

Tottenham-spillerne havde et hav af chancer til at lukke kampen helt, men sjuskede afslutninger og en god Simon Mignolet i Sunderlands mål gjorde, at det kun blev ved de to Tottenham-mål.

I slutfasen kunne det med lidt held have endt 2-2, men Sunderland-spillerne manglede lige det sidste.

Sejren sender Tottenham op på tredjepladsen i Premier League inden de øvrige kampe i weekenden.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip