Ståle Solbakken efter 0-0: Det er stadig fifty-fifty

En nulløsning i Kijev var som udgangspunkt et rigtig godt resultat for FC København, da fodboldklubben onsdag mødte Dnipro fra Ukraine i tredje kvalifikationsrunde i Champions League.

FCK-manager Ståle Solbakken vil dog ikke gøre sit hold til favorit før returopgøret i København.

- Det er stadig fifty-fifty, siger nordmanden til FCK's hjemmeside.

- Vi skal være lige så stærke i siderne, som vi var i dag. Vi holdt Yevhen Konoplyanka (Dnipros stjernespiller) nede på én mulighed, siger Ståle Solbakken.

Han glæder sig ikke mindst over FCK's defensiv på en dag, hvor holdets offensiv ikke nåede store højder.

- Defensivt er det fantastisk. Alle gav 100 procent mod Dnipro, som har kørt nogle hold over, også nogle, som er bedre end os, siger han.

Kampen blev forsinket i over 10 minutter, da FCK's medrejsende fans blev angrebet af Dnipro-fans.

Den hændelse får utvivlsomt et efterspil, når det europæiske fodboldforbund (Uefa) går ind i sagen.

Returkampen i København bliver spillet om en uge.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip