Stadig en gåde hvem der smed hund ud af hurtigkørende bil i Herlev

Det er nemlig stadig ikke lykkedes at finde den hund, der den 18. september blev smidt ud af en bil tæt ve Kildegårdens Børnenaturcenter i Herlev i København.

Her så et vidne, Lisbeth Hallengreen Adler Nielsen, hvordan en hund blev smidt ud af en bil, der kom kørende meget hurtigt.

Der var formentlig tale om en Petit Basset Griffon Vendeen, meget lignende den på billedet. Det skal dog understreges at det ikke er denne hund. Hunden var tyk - muligvis drægtig.

Efterfølgende steg en lyshåret mand på omkring 40 år ud af bilen, og han gav hunden et spark, hvorefter den stak af ud over marken.

Det skete den 18. september, og siden har frivillige ledt efter hunden i området, så kan komme under behandling og få omsorg.

Der er også sat flyers op, men det er tilsyneladende ikke alle i området, der bakker om eftersøgningen.

- Det tyder på, at nogle af de flyers der bliver hængt op, bliver bare revet ned igen. En af de frivillige vil på i dag kontakte samtlige dyrlæger i Herlev og omegn og tjekke om de eventuelt skulle have fået indleveret en hund, der matcher beskrivelsen og samtidig høre om de hver især vil printe en efterlysning ud og hænge op i deres venteværelser. Det er en ekstra svær omgang at finde denne hund, fordi der jo ikke er nogen ejer på banen, siger en af folkene bag eftersøgningen, Stella Madsen, til dagens.dk.

Manden var formentlig kørende i en sort VW, hvor nummerpladerne var dækket af plastik.

Har du oplysninger i sagen, kan de gives til Ina på nummer 23 64 43 02.

Dagens Gossip