Stadig flere kommuner indfører forbud mod rygning

Landet over er der stadig flere kommuner, der nu har indført eller vil indføre et totalt forbud mod rygning i arbejdstiden.

Avisen.dk skriver i dag, at fire kommuner allerede har sagt helt stop for de ansattes rygepauser, og yderligere 10 kommuner overvejer lige nu noget tilsvarende.

En af kommunerne er Assens på Fyn, hvor man har sagt nej til rygning i arbejdstiden.

- Vi er Fyns sundeste kommune, så det er fuldstændig oplagt, at vi skal være helt røgfri. Vi tror på, at det er den ekstra motivation, som de 22-23 procent af vores 3600 medarbejdere, der ryger, har brug for, siger kommunaldirektør Henning Qvick.

Hos Kræftens Bekæmpelse er man selvsagt glade for det kommunale rygestop, og her venter man at det i de kommende år vil brede sig til alle landets kommuner.

Dagens Gossip

Dagens TV