Stadig intet spor efter forsvundne Margit

Skrevet af Michael Lauritsen

30/03/2013

Dagens topnyheder

- Sent fredag aften har vi desværre stadig ikke fundet Margit. Derfor planlæger vi en endnu større eftersøgning lørdag. Alle der kan og vil give en hånd med mødes på P-pladsen ved Sdr. Ringvej, Silkeborg ved Almindsøs nordlige ende lørdag kl. 9. Her vil vi forsøge at opdele i store hold for at finkæmme skoven inddelt i mindre områder. Undlad venligst at medbringe børn.

Sådan skriver Erik Terkelsen på Facebook til billedet af konen Margit, som ikke er set siden torsdag. Billedet er nu delt mere end 13.000 gange.

Han og Margit har været gift 20 år. De har en datter på 19 og en søn på 16 sammen. Margit Terkelsen lider af en depression, og Erik Terkelsen frygter, der er sket hende noget.

Midt- og Vestjyllands Politi havde fredag hunde-patruljer ude for at lede efter Margit Terkelsen i området, der er ganske tæt på Silkeborg Søerne.

Margit Terkelsen gik fra hjemmet torsdag eftermiddag. Hun havde sit hævekort med, men der er endnu ikke hævet på kortet.

Margit Terkelsen får medicinsk behandling for sin depression, og hun havde også medicinen med, da hun gik hjemmefra.