Stadig massiv eftersøgning: I dag prøver man ny metode til at finde Thomas

Skrevet af Jesper Larsen

13/02/2016

Mest læste i dag

Det er snart en måned siden, at Thomas blev meldt savnet, men alligevel fortsætter den desperate jagt på hans lig. 

Foreningen Missing People har været særdeles aktive i eftersøgningen, og nu vil de gerne forsøge en ny metode. Gruppen af frivillige leder derfor efter 15 både, der har sonar og ekkolod, skriver Randers Amtsavis. 

- Lørdag klokken 9-12 sætter vi ind med en intensiv eftersøgning på vandet, og i den forbindelse har vi brug for 15 både udstyret med sonar og ekkolod, siger organisationens indsatsleder, Vivian Winther Eriksen til Randers Amtavis

Hun forklarer, at bådene skal sejle med en vis afstand, så udstyret ikke går ind og påvirker hinanden. Håbet er, at bådene kan scanne havnebunden, så dykkere kan se billeder, de kan vurdere og undersøge nærmere. 

Efterlysningen kommer efter, at Missing People mandag kunne melde ud, at de nu mente at have afgrænset et område i havnen til cirka halvanden kilometer, hvor Thomas Stralner menes at befinde sig

19-årige Thomas Stralner forsvandt den 19. januar i år, og han blev sidst set ved en bom på Randers Havn. Lige siden har der været en intens eftersøgning efter den 19-årige, der indtil videre ikke har været succesfuld.