Stærk brasilianer begejstrer FC Nordsjælland-træner

Skrevet af admin

03/08/2015

Dagens topnyheder

FC Nordsjælland vandt mandag sæsonens første sejr med 2-1 på hjemmebane over AaB.

FC Nordsjællands cheftræner, Olafur Kristjansson, jubler over sejren og sit holds skarphed.

- Mine forventninger til kampen var, at vi skulle se ud som en enhed både defensivt og offensivt. Vi har savnet skarphed i de sidste par kampe, men jeg synes, skarpheden var bedre i dag.

- Vi scorede to mål og havde flere chancer, så der er stadig noget at forbedre.

- Men vi gav ikke mange chancer væk, så jeg er tilfreds med præstationen og pointene, siger FCN-træneren.

En af kampens store oplevelser var brasilianske Bruninho, som spillede sin første kamp hjemmebane, og til sin egen store glæde scorede han til 1-0.

Nyindkøbet drømmer allerede stor om at spille europæiske kampe med FC Nordsjælland.

- Jeg er meget glad for sejren. Jeg er glad for at starte og inde og for at score. Jeg har drømt om dette øjeblik, og det var dejligt med min første start og første mål. Jeg har sagt før, at jeg er glad for at være i Nordsjælland.

- Min drøm er at spille Champions League med FC Nordsjælland. Det er en god klub, som er gearet til at være med i turneringen. Jeg ved ikke, hvor mange mål jeg får scoret. Jeg arbejder hårdt hver dag på at gøre mit bedste for klubben, siger Bruninho.

Træner Olafur Kristjansson roser sit nye angrebs-es for den flotte kamp.

- Bruninho har været skarp til træning. Han kan noget andet. Han har fysik og er nærkampstærk, og så er han god til at læse spillet, og det var en konsekvens af de to første kampe, han skulle spille fra start, siger Olafur Kristjansson.

FC Nordsjælland har nu tre point for tre kampe og ligger nummer 10 i Superligaen

/ritzau/