Stærke billeder: Mand kørte 48 kilometer til hospitalet med rundsav i maven

Det er et mirakel, at 56-årige Gregory Steinmedc er i live i dag. Ikke nok med at han fik klingen fra en rundsav i maven - hans kone måtte også køre ham 48 kilometer til det nærmeste hospital, før han fik hjælp.

Den alvorlige ulykke skete, da brasilianeren var ved at save brænde ved sit hjem i Campina Mission. Saven smuttede i hænderne på ham og klingen arbejdede sig 10 centimeter ind i maven på ham.

Hans hustru, Frida, udførte førstehjælp og fik stoppet blødningen, inden hun kørte ham til hospitalet, som lå 48 kilometer væk. Det skriver Sky News.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Heldigvis for Gregory Steinmedc ramte savklingen ikke nogen vitale organer, men lægerne brugte to en halv time på at fjerne saven fra hans mave. Operationen blev vanskeliggjort af, at den 56-årige tidligere har fået en nyretranplantation.

Lægerne påpeger, at Frida Steinmedc reddede sin mands liv ved ikke at fjerne saven fra hans mave, før lægerne havde tilset ham. Hospitalet har senere offentliggjort billeder af Gregory Steinmedc efter ulykken.

SE BILLEDERNE HER - VI ADVARER OM, AT DER ER TALE OM MEGET STÆRKE BILLEDER

Dagens Gossip