Stærke jobtal fra USA løfter markederne

Således også i dag - og der var gaver i posen til markederne: Ledigheden faldt i april fra 7,6 til 7,5 procent.

Og jobskabelsen har været meget stærkere end ventet. Der blev således skabt 165.000 nye job uden for landbruget i april, hvor analytikerne kun havde ventet 145.000.

Rapporten om det amerikanske arbejdsmarked indeholdt endda en positiv nyhed for så vidt angår de forrige måneders vækst på jobmarkedet. Hvor det tidligere blev rapporteret, at der blev skabt 88.000 nye arbejdspladser i marts, er tallet nu oprevideret til 138.000. Og tallet for februar er reguleret fra 268.000 til 332.000 - der er altså alene i de to måneder skabt 110.000 flere nye job, end de tidligere opgørelser har vist.

Markederne kan da også godt lide, hvad de hører. Både de europæiske aktier og de amerikanske futures inden børsåbning bliver løftet med op til en halv procent på nyheden.

Dagens Gossip

Dagens TV