Stak af til Frankrig: Lærer havde affære med 15-årig skolepige

Da jorden i september begyndte at brænde under 30-årige Jeremy Forrest, stjal han sin hustruss pas til sin 15-årige elev og kæreste. Sammen stak de af fra den engelske by Lewes og sejlede til Frankrig.

Dagen inden havde pigen haft besøg af politiet og de sociale myndigheder, der havde fået et tip om forholdet mellem hende og læreren. Forholdet havde stået på i fire måneder, og de havde haft sex flere gange på hoteller, i biler og i Jeremy Forrests hjem. Det skriver thesun.co.uk.

- Ingen af os forventede, at det ville ske, at vi ville starte et forhold.Jeg tror, at jeg lagde op til det, men han fulgte op det, jeg gjorde, sagde pigen i en videoafhøring, der i går blev afspillet i retten i Lewes.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

De to sejlede til Calais og kørte herfra til Paris. Her efterlod de bilen og tog toget til Bordeaux.

- Den første aften farvede jeg mit hår, så jeg ikke ville blive genkendt, og Jeremy gjorde det samme. Vi prøvede at holde lav profil, men vi var ved at løbe tør for penge, sagde pigen videre.

Jeremy Forrest søgte derfor job i en bar. Men indehaveren var en britisk kvinde, der genkendte ham fra efterlysningsbilleder i de britiske medier.

Politiet anholdte ham, da han gik i deres fælde og mødte op til en prøvevagt på baren.

Jeremy Forrest nægter sig skyldig i at bortføre sin elev. Retssagen fortsætter i dag.

Dagens Gossip