Stammeleder: Mandela er ved bevidsthed

Og stammelederen fra Mandelas Thembu-stamme, Buyelekhaya Dalindyebo, som onsdag besøgte patienten, forklarer, at den 94-årige er ved bevidsthed og kan genkende sine gæster, selv om han ikke kan tale.

»Han har det godt,« siger stammeleder og fortsætter:

»Han kan ikke tale, men han genkendte mig og kom med nogle anerkendelsesgestus, såsom at bevæge sine øjne,« lyder det fra Dalindyebo, som også er Mandelas nevø.

Dog er hans tilstand fortsat stabil, men kritisk, og ifølge stammelederen ligger onklen både med slanger og får »hjælp på mange måder«.

Mandela har været indlagt i mere end en måned med en lungeinfektion og er meget svag, men lægerne har angiveligt afvist at slukke for den 94-åriges respirator, medmindre han får alvorlige organsvigt.

Også præsident Zuma har været på besøg, og efterfølgende udtalte han, at »vi opfordrer offentligheden til fortsat at yde støtte og bade ham i kærlighed, hvilket giver ham og familien styrke«.

Dagens Gossip

Dagens TV