Stangstiv menneskesmugler gemte nyresyg østeuropæer i sin bil

Tirsdag klokken 14.35 afholdt politiets Udlændingekontrolafdeling indrejsekontrol i indrejsefeltet i Rødby Havn, og ved denne kontrol blev en tysk indregistreret bil standset. I bilen sad to mænd på henholdsvis 44 og 66 år begge af jugoslavisk afstamning. Den 44-årige mand havde dansk konventionspas, mens den 66-årige kun havde dokumentation for tålt ophold i Tyskland, oplyser politiet.

Den 66-årige mand blev sigtet for ulovligt ophold i Danmark; men da han er dialysepatient, blev han efter aftale med tysk politi sendt tilbage til Tyskland.

Den 44-årige mand, som kørte bilen, virkede endvidere beruset, og en alkometertest viste da også positivt resultat, hvorfor han blev anholdt og sigtet både for spirituskørsel samt for overtrædelse af udlændingelovens paragraf om menneskesmugling.

Dagens Gossip

Dagens TV