Star Tour lancerer badeferie på Burma

Star Tour giver som den første, og eneste, charterrejsearrangør, danskerne mulighed for at opdage Burma på badeferie. Lækre strande og komfortable hoteller kombineret med unikke seværdigheder og oplevelser i et hidtil lukket land.

Star Tour har valgt Burma som et vigtigt supplement til Thailand, hvor der efterhånden er hård kamp om hotelsengene. Burma vil uden tvivl på længere sigt udvikle sig til at blive et fyldestgørende alternativ i Østen med direkte charterflyvninger fra Danmark, vurderer salgsdirektør, Stig Elling.

- Burma er en helt ny turistdestination, og det er et land, der lige nu er for dem, der er nysgerrige og gerne vil opleve noget helt nyt og anderledes. Altså for pionererne. Landet har været lukket for de fleste indtil for nyligt, og de er meget interesserede i at udvikle turismen og infrastrukturen, men er altså endnu på begynderstadiet. Til gengæld får man mulighed for at udforske et af verdens få, ukendte områder, mener Stig Elling.

Allerede for to år siden, næsten lige efter at oppositionslederen Aung San Suu Kyi ændrede holdning og bød turister velkommen i landet, var Star Tour I Burma for at researche på mulighederne for at tilbyde rejser dertil. Paradoksalt nok har årtiers total lukkethed betydet, at landet har bevaret en helt unik egen-kultur, sædvaner og skikke, uberørte strande og unikke seværdigheder, som Bagan och Inle Lake.

- Turismen vil bidrage til at styrke økonomien og udviklingen af et fattigt land. Vores program i Burma afspejler en respekt for befolkningen og er endnu i lille skala. Vi benytter for eksempel kun private hoteller i badebyen Ngapali, siger Stig Elling.

Star Tour flyver med Thai Airways fra Kastrup til Rangoon via Bangkok hver lørdag fra 26. oktober til 29. marts.

Dagens Gossip

Dagens TV