Star Tour om Tunesien til sommer: Få fem-stjernet hotel til tre-stjernet pris

Salgsdirektør Stig Elling, Star Tour.

Har du lyst til at holde din sommerferie i Tunesien til sommer, ja så er det muligt at bo super godt ti lbillige penge.

Årsagen er, at Tunesien blev hårdt ramt på turismen, da oprør og krig brød ud i nabolandet Libyen.

Men nu er der fred, og Tunesien vil tilbage som rejsefavorit. De betyder blandt andet, at de har sat priserne på hoteller ned, og derfor er det muligt at bo på fem stjernet luksushotel til tre stjernet pris til sommer.

Noget, der passer rigtig godt til salgstendenserne, når danskerne indkøber sommerrejser i år.

- Danskerne er økonomisk bevidste i år, og efterspørger i højere grad de prisbillige rejselande. Derfor hilser vi selvfølgelig Tunesien velkommen tilbage, og sætter ekstra fly ind dertil fra både Billund og København, ligesom vi har sat et ekstra fly ind til billige Egypten fra København. I alt ca. 3000 ekstra rejser til billige feriemål i skolernes sommerferie, siger Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

Før Det Arabiske Forår var Tunesien et meget populært rejsemål, der trak danskerne til med børnevenlige strande, smukke byer, fint kunsthåndværk og hoteller, der egner sig både til børnefamilier og voksne par – og så er det væsentligt billigere end de fleste andre rejsemål.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Tunesien hurtigt kommer op på samme volumen igen. Landet passer danskerne rigtig godt, og priserne passer lige nu danskerne overordentligt godt, mener Stig Elling.

Dagens Gossip