Starbucks åbner i spritnye Bilka Vejle

Forventningerne er store til den kommende Starbucks i Vejle. På søndag klokken 8 går dørene op for første gang, og Store Manager Signe Lystlund og hendes team har trænet i flere uger, så alt er perfekt til åbningen.

- Vi går og tripper for at komme i gang. Vi har været under professionel oplæring i over en måned nu for at lære alt om Starbucks, kaffen og hvordan man fremstiller den perfekte kop – og nu er det endelig tid til at vise kunderne, hvad vi har lært. Det bliver stort, siger Signe Lystlund.

Hun har været på oplæring i fire uger hos Starbucks i Glasgow, og hun har også været rundt hos kollegerne i de nyåbnede Starbucks i Salling Aalborg og Bilka Næstved. Erfaringen herfra har hun brugt til at træne sit baristateam i den nye Starbucks i Bilka Vejle.

Rar og hyggelig atmosfære

Signe begejstret for den særlige indretning af Starbucks i Bilka Vejle. Med inspiration fra de skandinaviske skove er store dele af caféen beklædt med træ, og dæmpet, lys i forskellige nuancer skaber en behagelig stemning i caféen.

- Farverne og materialerne er så lækre, og det bidrager til den hyggelige atmosfære. Starbucks er for folk i alle aldre. Det er et godt mødested - uanset om man skal have et uformelt forretningsmøde, en date eller bare ses med familie og venner, fortæller Signe.

Starbucks i Danmarks mest moderne Bilka

Bilka Vejle er blevet moderniseret og kan bryste sig af at være det mest tjekkede i hele kæden. Ny indretning og design af Bilka gør det let for kunderne at navigere, og det nye look giver en ny og bedre indkøbsoplevelse. Starbucks er placeret lige ved indgangen, så kunderne kan tage en kaffepause før eller efter indkøbene.

Åbningen af Starbucks i Bilka Vejle sker som et led i et større samarbejde mellem Dansk Supermarked og Starbucks.

Starbucks åbnede den første butik i Danmark i Københavns lufthavn i 2007. I 2011 åbnede den første europæiske Starbucks i et hypermarked. Det skete i Bilka One Stop i Fields på Amager og markerede begyndelsen på samarbejdet mellem Dansk Supermarked og Starbucks.

I øjeblikket er der ni Starbucks i Danmark: Tre placeret i Københavns Lufthavn, én i Bilka One Stop i København, to i Salling i Aarhus og Aalborg, én i Bilka Kolding og én i Bilka Hundige. Den seneste åbning skete den 10. oktober i Næstved og Starbucks i Bilka Vejle bliver altså den 10. i Danmark.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV