Staten bruger milliarder på private konsulenter

De nye oplysninger får statsrevisorerne, der tidligere har set på de store udgifter, til at kræve Rigsrevisionen ind i sagen.

»Jeg er meget overrasket og vil nu bede Rigsrevisionen om at overvåge det her område, så vi løbende kan få notater om, hvordan det går. Beslutningen om at lukke sagen fra 2010 ville jo ikke være truffet, hvis vi havde kendt den reelle udvikling i forbruget,« siger medlem af statsrevisorerne, Kristian Jensen (V).

Rigsrevisorernes kritik i 2010 fik efterfølgende Finansministeriet til at oplyse Rigsrevisionen, at man ville nedbringe udgifterne til konsulenter ved at reducere driftsbudgetterne med 125 millioner kroner om året.

»Jeg synes, at forbruget af private konsulenter er nået et niveau, hvor man mangler en rigtig god forklaring på, hvorfor man skal bruge så mange af borgernes penge på det. Det er et alvorligt problem, fordi man har haft en politik om at nedbringe udgifterne i forhold til 2010. Og den politik bliver så ikke ført,« siger han.

Formand for statsrevisorerne Peder Larsen (SF) påpeger, at det til enhver tid er Finansministeriets ansvar at kontrollere udgifterne på området.

»I 2010 bakkede statsrevisorerne Rigsrevisionens kritik op. Nu kan vi så se, at der trods Finansministeriets hensigter alligevel ikke er sket noget på det her område. Jeg må indrømme, at det ærgrer mig, at man lukkede sagen så hurtigt. Det burde man nok ikke have gjort,« siger Peder Larsen.

Af Rigsrevisionens anbefalinger fra 2010 kan man læse, at staten bør reducere udgifterne ved at sikre et »strategisk« indkøb af konsulenter. Staten bør med andre ord lave en række store udbud og indgå en række forpligtende rammeaftaler, der kan skaffe staten mængderabatter på det her område.

I et svar til Folketinget 21. august 2012 forklarer finansminister Bjarne Corydon (S) da også, at »Moderniseringsstyrelsen løbende overvejer, om indkøbet kan effektiviseres gennem rammeaftaler og eventuelt fælles statsligt indkøb.«

Men ifølge et notat fra Moderniseringsstyrelsen er der endnu ikke indgået et eneste forpligtende fællesindkøb på managementområdet de seneste tre år, mens der er indgået et fællesindkøb på området for it-konsulenter.

Ifølge professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen tyder meget på, at Finansministeriet ikke formår at følge Rigsrevisionens anbefalinger tilstrækkeligt.

»Når forbruget af konsulenter stiger, kan det være et udtryk for, at der hersker en kultur i ministerierne og styrelserne, der betyder, at man gør som man plejer at gøre. Man køber konsulenter til opgaver, fordi sådan gjorde man også sidste år,« siger han.

Professor i økonomi ved Københavns Universitet David Dreyer Lassen forstår statsrevisorernes bekymring og mener, det er vigtigt, at man har fortsat har fokus på området.

»Vi må ikke glemme, at det er mange penge det her. Husk på, at når man diskuterer finanslov eller andre reformer, så snakker man om en milliard det ene sted og en milliard det andet sted. Det er mange penge, og det kan bestemt mærkes i budgetterne,« vurderer David Dreyer Lassen.

Det har ikke været muligt at få et interview med finansminister Bjarne Corydon (S), men i en mail skriver han, at altid bør være en konkret vurdering fra gang til gang, om der skal anvendes konsulenter.

»Det afgørende er imidlertid, at de offentlige midler anvendes bedst muligt. Og der vil et tæt samspil med den private sektor være fornuftigt. Anvendelse af konsulentbistand er en del af dette samspil,« konstaterer Bjarne Corydon.

»Mange offentlige opgaver inden for for eksempel anlæg og IT-området vil formentligt slet ikke kunne løses uden konsulentbistand fra den private sektor,« mener han.

Dagens Gossip