Staten scorer kassen på virksomhedsprojekter i Østeuropa

Ifølge en opgørelse fra den såkaldte Investeringsfond for Østlandene (IØ) er 1,8 milliarder kroner røget i statskassen.

»Det var ikke forventningen, at vi skulle tjene penge. Men det er klart, at når vi går ind i kommercielle projekter, er der ingen, der er tjent med, at projektet går konkurs og lukkes«, siger Torben Huss, der er fungerende direktør i IØ-fonden.

Investeringsfonden blev oprettet sidst 1980’erne for at styrke de nye demokratiers vækst efter Murens fald og for at hjælpe danske virksomheder i gang på de nye markeder, der åbnede sig i Østeuropa.

To milliarder blev dengang skudt i fonden, og med geninvesteringer undervejs har staten tjent knap to milliarder på de i alt 437 projekter.

Det er særligt en række store svinefarme, der har givet ekstraordinære store overskud.

Andre projekter spænder fra Carlsbergbryggerier og en Rockwoolfabrik i Rusland til virksomheder inden for bankvæsen, forsikring og service.

De indskudte skattekroner er i gennemsnit blevet forrentet med 7,25 procent om året.

Der har dog været kritik af de statsstøttede danske virksomheders fremfærd i Østeuropa.

Med lån eller risikokapital fra staten følger forpligtelser om at holde en høj standard på områder som miljø, arbejdsmiljø, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption.

Politiken kunne i sidste uge fortælle om utilfredse borgere i Ukraine og Polen, der anklager danske svinefarmere for at tromle hen over miljøet og de lokale landmænd i jagten på profit.

Et rigt investorland som Danmark et særligt ansvar at investere i fattige østeuropæiske lande med svage demokratiske strukturer, fordi borgerne ofte kan have svært ved at blive hørt af deres egne myndigheder, mener lektor i statskundskab Søren Riishøj fra Syddansk Universitet, som sad i Folketinget for SF i 1980’erne og var med til at oprette IØ.

»Der burde være en form for klageadgang for borgerne, når det gælder forhold som miljø, lugtgener og adgang til jorden. Så kunne man have nogle neutrale eksperter, der tog stilling til sagerne«, siger Søren Riishøj.

Kravene til virksomhederne er dog tilstrækkelige, mener direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen, som også sidder med i IØ’s bestyrelse.

»Når en virksomhed har en statslig fond med inde som medinvestor, ved den, at der er endnu større fokus på alt, hvad den laver. Hvis der er problemer, vil der næppe gå lang tid, før det kommer frem i offentligheden, enten via myndigheder eller medarbejdere, på samme måde som det skete i Polen,« siger han med henvisning til den såkaldte gylletsunami fra 2005, hvor danske svinebrugs gyllehåndtering i Polen udløste massiv kritik.

Dagens Gossip