Statsadvokat opgiver principiel hackersag

Skrevet af admin

19/08/2014

Mest læste i dag

Statsadvokaten for København har opgivet at føre en sag om politisk hacking til ende ved Østre Landsret. Det skriver Jyllands Posten tirsdag.

Sagen er ellers principiel af juridiske grunde. Ved byretten i november blev fire mænd fra den venstreradikale gruppe Antifascistisk Aktion nemlig frifundet for at have fremskaffet oplysninger om personer på den yderste højrefløj gennem hacking.

Frifindelsen skete, fordi sådanne sager ifølge straffeloven forudsætter en anmeldelse fra den forurettede. I sagen var der ifølge anklagemyndigheden hele 6000 forurettede, men kun 10 af dem havde fremlagt en såkaldt påtalebegæring.

Københavns Byret frifandt derfor de tiltalte for omfattende hacking og idømte dem alene betingede domme for anvendelse af oplysninger, der var tilvejebragt ulovligt. Men den dom fik Statsadvokaten op i det røde felt.

- Anklagemyndigheden mener, at retsplejeloven giver mulighed for, at vi fører den slags hackersager på vegne af hele samfundet – og altså ikke blot dem, der udtrykkeligt beder om, at der bliver rejst en straffesag, sagde statsadvokat Lise-Lotte Nilas dengang.

Sagen stammer tilbage fra 2010, og den ulovlige hacking skulle være foregået i årene 2006-2010. Det er netop sagens alder, som får anklagemyndigheden til at bakke ud.

- Hvis man skulle ud i en ny bevisførelse om det spørgsmål (de manglende påtalebegæringer, red.), skulle politiet til at lave ny efterforskning i en omfattende sag, der efterhånden er ved at være meget gammel, og det mener vi ikke, sagen kan bære i dag, siger anklager Kristian Braad fra Statsadvokaten i København til Jyllands-Posten.

Tilbage i november bedyrede Lise-Lotte Nilas ellers, at en landsretsafgørelse i spørgsmålet om nødvendigheden af en påtalebegæring fra de forurettede var påkrævet af hensyn til anklagemyndighedens fremtidige arbejde.

- Det er efter vores opfattelse afgørende for, at vi fremover rent praktisk kan retsforfølge den slags straffesager om hacking af private oplysninger. Derfor vil vi have landsretten til at vurdere dette spørgsmål, sagde hun dengang til Ritzau.

/ritzau/