Statsministeren støtter allierede uden om FN

»Hvis det kommer på tale, at vores allierede reagerer uden for FN, så skal vi forholde os til det. Og der mener jeg, at vi i Danmark både skal vise vores politiske og moralske opbakning. Det er meget vigtigt, at vi markerer over for vores allierede, at vi bakker op om aktion,« siger Helle Thorning-Schmidt efter, at Rigsfællesskabet torsdag var samlet på kunstmuseet Arken i Ishøj.

Thorning understreger samtidig, at Danmarks allierede ikke har anmodet Danmark om militærhjælp i konflikten.

»Det har på nuværende tidspunkt ikke været aktuelt at sende signaler til vores allierede om, at vi gerne vil bidrage militært. Jeg ved ikke hvor og hvornår, der kan komme et svar omkring anvendelsen af giftgasser i Syrien, så det, jeg indtil videre har været optaget af, er at markere, at hvis FN-sporet ender blindt, så bakker vi op om, at man bruger alternative muligheder for at vise, at man med de kemiske angreb er gået over en grænse,« siger hun.

FNs våbeninspektører, der har undersøgt sidste uges påstande om angreb på civile, forlader efter planen Syrien lørdag. Samme dag vil de aflægge rapport til FNs generalsekretær.

Dagens Gossip