Statsrevisorerne: Rigsrevisionen skal se på milliardsvindel i Skat

Skrevet af admin

28/08/2015

Mest læste i dag

Statsrevisorerne er enige om at anmode Rigsrevisionen om at undersøge kontrolsvigt i forbindelse med svindelsagen i Skat til 6,2 milliarder kroner.

- Undersøgelsesdesignet vil blive nærmere fastlagt på statsrevisormødet 16. september 2015, ligesom Statsrevisorerne vil fastsætte timingen af undersøgelsen i forhold til politiets og Skats undersøgelser, skriver Statsrevisorerne på Folketingets hjemmeside.

Meldingen kommer efter, at det er kommet frem, at Skat af flere omgange er blevet advaret om, at der var rod i håndteringen af de skatterefusioner, som menes at have kostet den danske statskasse 6,2 milliarder kroner.

/ritzau/