Status Quo giver koncert i København

Status Quo giver koncert i Danmark. Det sker i Store Vega i København den 7. juni.

Bandet har gennem deres 40-årige karriere leveret mange hits – blandt andet Whatever you want, In the army now og Caroline.

Briterne er notorisk kendte for sine utrolige live optrædener. I 1988 blev det til 14 udsolgte koncerter på stribe på det olympiske stadion i Moskva. I 1994 spillede Status Quo for flere end 300.000 tilhørere i den berømte “Farewell Party” koncert i Berlin, der markerede tilbagetrækningen af de engelske, franske og amerikanske tropper. I 1991 kom gruppen tilmed i Guinness Rekordbog for fire udsolgte stadionkoncerter inden for 11 timer og 11 minutter fire forskellige steder i England.

I Store Vega 7. juni kan man opleve de to legendariske sangere/guitarister Francis Rossi’s og Rick Parfitt som begge har været med hele vejen siden de glade 60’ere. Med sig har de Andy Bown på keyboards (siden 1973), John Edwards på bas (siden 1986) og Matt Letley på trommer (siden 2000).

Denne gang rammer Status Quo Danmark og København med turneen ”Made in Britain”.

Billetsalget er startet i dag på billetlugen.dk.

 

Dagens Gossip