Stearin brænder sig fast i lysetagen: Dette simple trick løser problemet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

27/01/2016

Mest læste i dag

Vinteren er for alvor over os, og for rigtig mange betyder det, at der i hjemmet tændes en steppebrand af levende lys for at holde kulden og mørket på afstand.

Hyggen får dog altid en brat afslutning, når vi glemmer at puste lyset ud, og det derfor får tid til at brænde sig godt og grundig fast i bunden af lysestagen.

Efterfølgende prøves der ihærdigt med både knivspidser, varmt vand, ømme fingernegle samt blod sved og tåre at få den pokkers stearin op igen.

Løsningen – som samtlige husmødre sikkert kan nikke genkendende til - er dog rørende enkel: Tænd din køkkenovn og lad den smelte stearinen for dig.

Sådan gør du:

1. Tænd ovnen på 100º (ikke varmluft)
2. Læg bagepapir i en bradepande – gerne et par lag
3. Stil din lysestage med bunden i vejret
4. Sæt bradepanden ind i ovnen på nederste rille
5. Efter 15-20 min. kan du tage din lysestage ud, og stearinen vil være smeltet ned på bagepapiret
6. Tør din lysestage af med et stykke køkkenrulle


OBS: Vær opmærksom på om din lysestage kan tåle at komme i ovnen. Stager af metal, glas og lign. kan sagtens klare turen.