Stefan Lassen jagter ny svensk klub efter Malmø-exit

Sådan er situationen for den danske landsholdsback Stefan Lassen og hans svenske kæreste, Josefine Öqvist.

Og det kan give et problem, når hun spiller for Kristianstad, og han står uden job, da Malmö Redhawks noget overraskende ikke forlængede hans kontrakt.

– Jeg ved ikke, hvor jeg spiller næste sæson, men vi skulle jo helst ikke spille for langt fra hinanden, siger Stefan Lassen.

– Indtil videre har det ikke givet problemer, at vi har haft hver sin karriere. Da jeg spillede i Stockholm (Djurgården, red.), spillede hun også i Stockholm, og i mit første år i Malmø var hun gravid. Nu håber vi, at vi igen kan få det til at gå op.

Stefan Lassen har været en af sæsonens bedste danske backs og bliver et af landstræner Per Bäckmans defensive VM-tumfkort i Globen.

– Jeg venter og ser, hvad min agent når frem til. Jeg er ret åben for forslag. VM er også et godt udstillingsvindue med et hav af agenter, trænere og sportschefer på lægterne, siger han.

Af sidste sæsons danske kvartet i Malmö Redhawks fortsætter kun Mads Bødker og Frederik Storm. Philip Hersby er i samme situation som Stefan Lassen og på jagt efter et nyt job efter VM.

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV