Stemplet som sexforbryder: 15-årig 'streaker' begår selvmord

Skrevet af Michael Lauritsen

14/10/2013

Dagens topnyheder

Hvad der begyndte som en joke endte med døden for den 15-årige Christian Adamek fra Hunstville, Alabama, USA. Blot et par uger efter, at han valgte at løbe nøgen over banen i en highschool-fodboldkamp, hængte han sig selv. Presset blev for stort, da politiet oven på episoden ville registrere ham som sexforbryder.

Den 27. september smed den 15-årige dreng sit tøj og løb over banen til stor morskab for kammeraterne på Sparkman High. Stuntet blev optaget på video og lagt på YouTube, hvor han blev hyldet som en 'legende'. Sådan så politiet og skolen dog ikke på det.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Christian Adamek blev anholdt og efter gældende lov i Alabama stod han til at blive optaget på listen over registrerede sexforbrydere. Samtidig truede skolen med at smide ham ud.

Den 2. oktober blev al virakken for meget for drengen, som hængte sig selv. Ifølge AL.com døde han to dage efter.

SE OGSÅ: 16-årig hængte sig efter homo-mobning

Så sent som dagen før, drengen hængte sig selv, udtalte skolens rektor, Michael Campbell, at man ikke betragtede det som en harmløs 'prank'.

Christian Adameks død har efterladt kammeraterne i chok. På forskellige sociale medier flyder det med mindeord over den 15-årige dreng.