Stephanie i desperat facebook-søgning efter nyre til sin døende mor

54-årige Elaine fra Storbritannien har en yderst sjælden nyresygdom. Da ingen i den nærmeste familie eller vennekreds er i stand til at donere en nyre, og chancerne via en offentlig donation små, har datteren, Stephanie, nu valgt at indlede en facebook-søgning efter en ny nyre til moren. Det skriver metro.co.uk.

Elaine, der er mor til to, har været på venteliste til en ny nyre i fire år, men hendes sygdom og blodtype er så sjælden, at chancerne for et match med en donor er én til 10.000.

- Igennem de seneste syv år har jeg set min mor få det værre og værre. Jeg ser hende græde hver dag, siger Stephanie.

LÆS OGSÅHjerteforeningen: Tag stilling til organdonation

Elaine bruger tre timer i dialyse-behandling hver dag. Det er hårdt, men der er specielt en ting, Elaine har svært ved at klare tanken om.

- Jeg vil gerne opleve at få børnebørn. Holde om dem og lege med dem, siger Elaine, der synes, det er svært at spørge en fremmed om en donation via facebook.

Du kan besøge facebook-sitet her.
 

Dagens Gossip