Stephanie Kessler fik karantæne på Facebook og trues af politianmeldelse af fan

Stephanie ”Geggo” Kessler fik forleden karantæne i et døgn på Facebook. Desuden lurer en politianmeldelse, skriver MetroXpress.

Baggrunden var, at en ivrig fan i længere tid havde skrevet til ”Geggo” uden at få svar. Det endte med, at den mandlige fan skrev at hun var arraogant. Og så startede et større skænderi.

Det endte op i, at Stephanie lagde hele dialogen med den unge fyr ud på sin Facebook-side - inklusiv den unge mands navn og telefonnummer. Det var grunden til, at Stephanies Facebook-side blev lukket torsdag.

- Jeg fik en mail om, at jeg havde karantæne i 24 timer på grund af billede af dialogen. Men det er sgu fint nok. Det var det værd, for han er jo syg i hovedet og skal bare forstå, at jeg ikke er interesseret, siger den 22-årige Stephanie, til MetroXpress.

Men det munder ikke kun ud i en karantæne fra Facebook. Stephanie trues med en politianmeldelse af fyren:

- Ved du hva’? Det kan han da bare gøre. Jeg er ret sikker på, at de har vigtigere ting at tage sig af, slutter Stephanie ”Geggo” Kessler.

Dagens Gossip