Stephen Fry i kamp mod Rusland

Skrevet af Aller

08/08/2013
Ruslands middelalderlige holdning til homoseksualitet skaber et tiltagende pres på næste års vinter-OL. Stjerner fra hele verden opfordrer til boykot og helt usædvanligt er der nu også røster fremme med krav om at fratage Rusland værtsskabet. I et åbent brev til den britiske premierminister David Cameron og den internationale olympiske kommitté IOC skriver Stephen Fry således, at vinterlegene bør flyttes for at beskytte atleterne og gøre det russiske styre begribeligt, at resten af verden fordømmer den behandling, bøsser og lesbiske, biseksuelle og transkønnede udsættes for. Fry er ligesom Lady Gaga, Madonna og mange andre kunstnere stærkt utilfreds med, at Rusland i juni gennemførte et forbud mod promovering af homoseksualitet. Den engelske skuespiller mener, loven strider mod de Olympiske Leges ånd og opfordrer til handling. Han ønsker at se Cameron og IOC leve op til deres store ord om lighed. »Det er ganske enkelt ikke godt nok at konstatere, at atleterne »formentlig er sikre« i den olympiske landsby. IOC må stå fast på sit idégrundlag, udøve den humanisme, organisationen formodes at repræsentere, og tage kampen op mod den facistiske og barbariske lov, Vladimir Putin har hastet igennem systemet«, skriver Fry og fastslår, at »et forbud mod Vinter-OL 2014 i Sochi er afgørende vigtigt«. »Hold legene et andet sted, i Utah, i Lillehammer, hvor som helst, bare ikke i Rusland. Vladimir Putin må under ingen omstændigheder fremstå, som om han har den civiliserede verdens godkendelse«, fortsætter »Kingdom«-stjernen. Fry sammenligner russernes vinter-OL med sommerlegene i nazi-Tyskland tilbage i 1936, hvor Adolf Hitler forsøgte at skaffe sig et skær af legitimitet, alt mens han udryddede jøder, homoseksuelle, sigøjnere og mange andre. »Hver gang en homoseksuel teenager drives til selvmord, hver gang en lesbisk pige voldtages for at rette på hendes seksualitet og hver gang, nynazistiske bøller tæver homoseksuelle russere til døde, mens politiet ser passivt til, græder jeg, fordi historien får lov at gentage sig«, slutter Fry. Skuespillerens åbne brev møder bred opbakning. Mia Farrow er hurtigt ude med en opfordring til at flytte OL fra Rusland og flere andre kolleger støtter hans synspunkter. Få minutter efter, at Fry havde lagt brevet på sin hjemmeside i går, blev trafikpresset så stort, at siden gik ned. Vinter-OL finder efter planen sted i Sochi ved Sortehavet fra den 7. til den 23. februar 2014.

Dagens topnyheder