Stevns Klint: Meteor og massedød sikrer naturarv

Den sorte stribe på Stevns Klint, også kendt som Fiskeleret, er et tegn på klintens historie. Og den stribe har været med til at sikre Stevns Klint en plads i verdens naturelite.

- På klinten kan man se sporene af den massedød for 66 millioner år siden, hvor flere dyrearter døde - blandt andet også dinosaurer, som er et resultat af en meteor, som ramte Jorden.

- Lige præcis det har eksperter, som rådgiver Unesco, efterspurgt. Klinten har nogle værdier, som lever op til de kriterier, som Unesco stiller, fortæller Tove Damholt, direktør for Østsjællands Museum og en af tovholderne på Unesco-ansøgningen.

På Unescos hjemmeside står, at det er naturområder af enestående universel værdi set fra et videnskabeligt, bevarings- eller skønheds synspunkt, som egner sig til at komme på listen. Unesco er FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Men det er ikke kun historien omkring Stevns Klint, som er blevet bemærket. Også arbejdet for at få Stevns Klint på Unescos verdensarvsliste har fået et ord med på vejen af Unescos komité.

- Det har været et kæmpe arbejde, og det har været en fælles proces, som Unesco har bemærket. Der har været et fantastisk godt samarbejde på tværs af museet, kommunen og staten, fortæller Tove Damholt.

Dog er det hårde arbejde ikke slut.

- Nu skal vi skal passe godt på området, og vi skal formidle det, så der kommer flere turister, forklarer hun.

Stevns Klint har 100.000 besøgende årligt, og det forventes, at en optagelse på Unescos verdensarvsliste kan tilføre 30-60 procent flere turister om året.

Ud over Stevns Klint er Vadehavet optaget på naturarvslisten.

Indtil nu har det kun været den grønlandske isfjord Ilulissat, som har været på naturarvslisten, mens Roskilde Domkirke, Jellingstenene og Kronborg er på kulturarvslisten.

/ritzau/

Dagens Gossip