Stevns Klint udpeget som unik verdensarv

En komité i FN-organisationen Unesco har mandag besluttet at føje Stevns Klint til den prestigefyldte liste over verdens naturarv. Det oplyser Kulturstyrelsen til Ritzau.

Listen tæller allerede legendariske steder som Grand Canyon i USA og Galapagosøerne, men hidtil har Danmark kun været repræsenteret med naturområder via den grønlandske isfjord Ilulissat.

Til gengæld er Danmark repræsenteret på listen over unik verdenskulturarv med Roskilde Domkirke, Jellingstenene og Kronborg.

Kulturminister Marianne Jelved (R) siger i en pressemeddelelse, at hun er "stolt over, at Unescos verdensarvskomite har anerkendt Stevns Klints helt unikke værdi."

- Og ikke mindst over, at Danmark dermed endnu en gang har bidraget til den fælles verdensarv og på den måde er med til at binde bånd på tværs af landegrænserne, siger hun.

Den hvide Stevns Klint er unik, fordi der på stedet er spor efter det 66 millioner år gamle gigantiske meteornedslag, som udryddede dinosaurerne.

Senere mandag skal Unescos verdensarvskomite tage stilling til, om også den danske del af Vadehavet kan indskrives på listen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip