Stieg Larsson-trilogi får en efterfølger

Da den svenske forfatter døde af hjertestop i 2004, var han midt i sin fjerde roman og nu er det afgjort, at der udsendes en efterfølger til »Mænd der hader kvinder«, »Pigen der legede med ilden« og »Luftkasteller der blev sprængt«.

Opgaven er overdraget til Larssons landsmand David Lagercrantz og romanen ventes ifølge BBC at udkomme i august 2015.

Lagercrantz starter forfra, da han ikke får adgang til Larssons ufærdige manuskript.

De første tre romaner er solgt i over 75 millioner eksemplarer på verdensplan og filmatiseret med Noomi Rapace og Michael Nyqvist i hovedrollerne.

Det danske bogpublikum kender Lagercrantz som pennefører på fodboldbiografien »Jeg er Zlatan Ibrahimovic« og er desuden manden bag romaner som »Stjerneskud« og »Himlen over Everest«.

Dagens Gossip

Dagens TV