Stigende antal børn lider, fordi deres forældre er bange for solen

Skrevet af Kirstine Petersen

16/07/2015

Dagens topnyheder

Et stigende antal mennesker diagnosticeres med vitamin-D-mangel i Storbritannien. Det skriver Daily Mail.

I 2010 blev 1.398 diagnosticeret med vitamin-D-mangel, mens tallet i 2014 var steget til 4638 mennesker. 

Mangel på vitaminet kan give store smerter hos de børn og voksne, der lider af det, og oftest skyldes manglen en forkert kost eller solforskrækkelse, skriver mediet.

Britiske Hattie Benton er en af de børn, der blev ramt. Ifølge hendes mor opdagede familien problemerne, da pigen klagede over smerter og ubehag i kroppen.

- Hun var lige ved at starte i skole igen efter juleferien, men hun kunne ikke deltage i gymnastiktimerne eller endda sidde på gulvet, fordi det gjorde for ondt i hendes krop. Når hun kom hjem fra skole ville hun gå direkte i seng, fordi hun var så udmattet, siger moderen Fiona, der er lærer, til mediet.

Læs også: Ny forskning advarer gravide mod vitamin-A

Datteren klagede over ondt i ryggen, ledsmerter og ømhed i kroppen. Da familien tog hende på hospitalet, mente lægerne, der blot var tale om vokseværk, men det var Fiona sikker på, ikke var rigtigt.

En måned senere tog de på hospitalet igen, og her fik hun udskrevet smertestillende, men det hjalp ikke datteren.

- På det tidspunkt var det så slemt, at Hattie vågnede om natten og græd, uddyber moderen.

Da familien tog datteren til en psykoterapeut med speciale i børn, viste nogle alarmerende blodtest, at Hatties vitamin-D-niveau var så lavt, at de ikke engang kunne måle det.

I Storbritannien viser tal fra de offentlige hospitaler, at antallet af børn, der bliver diagnosticeret med vitamin-D-mangel er tredoblet på fire år (2010-2014).

Læs også: Her er ekspertens ABC-guide til at få et skud vitaminer

Vitamin D får vi normalt gennem fødevarer så som fisk, ost, æggeblomme, rødt kød og svampe, men størstedelen kommer fra den tid, vi bruger i solen. Vitaminet er vigtig, fordi det styrker knoglerne. 

Hatties mor har været skræmt af de skadelige virkninger af solens stråler, siden hendes tidligere chef døde af hudkræft.

Hun har derfor ligesom mange andre forældre altid sørget for at give sin datter ekstra meget solcreme på i skole og give hende solcremen med, så hun selv kunne tage den på i løbet af dagen.

Fra nu af er de opmærksomme på, at lidt sollys ikke skader, tværtimod.
 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: