Stikkerlinje gløder: 15 pinlige afsløringer

Der er kun gået syv måneder, siden København som en af de første kommuner i Danmark åbnede en whistleblower-ordning. Alligevel har den anonyme sladreordning for kommunens ansatte allerede givet et væld af henvendelser, som indtil videre har ført til 15 sager om grove fejl og lovovertrædelser.

Det viser årsberetningen for 2012 fra Borgerrådgiveren for Københavns Kommune, skriver Avisen.dk.

I den tunge ende findes et tip om vold mod en handicappet borger, der udløste en skandale om Bostedet Møllen, der er et døgnsted for handicappede voksne. Andre tip har ført til granskning af sager om økonomisk underslæb, nepotisme og giftigt arbejdsmiljø.

"De sager, vi har haft, viser, at det ikke har været ubegrundet at indføre ordningen i Københavns Kommune," siger borgerrådgiver Johan Busse til Avisen.dk.

I sagen om Bostedet Møllen var det først efter, at en person gennem whistleblower-ordningen luftede mistanke om vold mod en beboer, at kommunen for alvor tog affære.

"Der er ingen tvivl om, at den sag startede med en henvendelse til whistleblower-ordningen. Der kom nogle andre øjne på sagen. Spørgsmålet er, om man havde opdaget sagen, hvis man ikke havde haft ordningen," siger Johan Busse.

Mens det private erhvervsliv har været tidligt ude med whistleblower-ordninger, har kun få kommuner og offentlige myndigheder givet ansatte mulighed for at henvende sig anonymt.

Erfaringerne fra København understreger behovet for whistleblower-ordninger i landets øvrige kommuner, vurderer juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

"Det er seriøse henvendelser, som vedrører væsentlig spørgsmål, som formentlig ikke ville være dukket op ellers," siger han.

Frederiksberg indførte som den første kommune en whistleblower-ordning i 2011. Siden er København og Odense fulgt efter, mens andre kommuner overvejer det.

Kritikere frygter, at whistleblower-ordninger medfører en stikkerkultur, som skaber utryghed blandt de ansatte i kommunerne.

"Min bekymring er stadig, at anonymiteten kan blive brugt til at chikanere både kollegaer og systemet. At man kan komme med ubegrundede beskyldninger, der ikke er faktuelt begrundet," siger formanden Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Lars Qvistgaard, til Avisen.dk.

"Man kan jo spørge sig selv, hvorfor kulturen i Københavns Kommune er sådan, at de ting ikke kom frem før? Det er et spørgsmål om, at ledelsen skal være åben for, at medarbejderne kan sige de her ting uden at skulle frygte for deres job," siger DJØF-formanden.

 

Dagens Gossip