Stine og Kenneth i gæstfrit opslag på Facebook: Hvem vil holde jul med os?

Skrevet af Morten Larsen

17/11/2015

Dagens topnyheder

På et nedlagt landbrug tæt ved den jyske købsstad Varde bliver der masser af hjerterum i den kommende juletid.

Her bor ægteparret Stine og Kenneth Nielsen, og de har besluttet at åbne dørene og invitere én eller flere fremmede personer på juleaften.

- Min mand og jeg har tænkt over det i flere år, men tit bliver sådan noget jo kun ved snakken, så i år skal det være, siger Stine Olesen Hagel Nielsen til Dagens.dk.

Hun har derfor skrevet et opslag på Facebook, hvor hun inviterer andre medmennesker til julefest på gården.

Læs også: Søren inviterer til gratis juleaften på sin gård

- Det må være forfærdeligt at sidde alene hjemme på en juleaften. Det er en aften, hvor man burde være sammen med andre mennesker. Ensomhed er jo noget, der kan forhindres, siger Stine Olesen Hagel Nielsen.

I opslaget skriver hun, at ægteparret gerne vil hente deres kommende og indtil videre ukendte julegæster på togstationen eller ved et busstop, og at overnatning på det nedlagte landbrug kan arrangeres.

Om der kommer ande- eller flæskesteg på bordet er endnu ikke besluttet, da julemenuen afhænger af, hvem der kommer og fejrer højtiden med det vestjyske ægtepar.

- Vores mål er at servere det, som vores gæster allerbedst kan lide at spise til jul, siger Stine Olesen Hagel Nielsen.

Se det gæstfri opslag her:

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Da mit opslag tideligere ikke kunne deles prøver jeg lige igen.Mangler du/I et sted af holde jul.Vi vil gerne være...

Opslået af Stine Olesen Hagel Nielsen på 11. november 2015

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: