Stine og Rasmus valgte en stor bil

Skrevet af Elo Christoffersen

08/09/2013

Dagens topnyheder

Der er liv og glade dage hos familien Johnsson og Hansen med fornavnene Stine og Rasmus i Aarhus. Som mange andre har de fundet sammen i en ny familie med hver deres børn. Stines to børn, Rasmus ene og så deres fælles barn – Storm, der netop er fyldt et år.

Da Rasmus og Stine mødte hinanden havde de hver deres bil. Stine havde en smart lille Fiat 500, mens Rasmus havde en lidt ældre Citroën C3. Men da de slog pjalterne sammen solgte de samtidig deres respektive biler og købte en stor 7 – personers bil – en Dacia Lodgy. Ikke et bilvalg, de havde regnet med at tage..

- Da vi fandt ud af, at vi var nødt til at få en stor bil med plads til os alle, havde vi slet ikke overvejet en Dacia. Vi var ude at prøve flere brugte syv personers biler. Men så blev vi gjort opmærksom på, at man i Dacia Lodgy kunne få en ny 7 personers bil til samme pris som en ældre brugt. Og da vi prøvede den hos forhandleren blev vi mildest talt overraskede, siger Rasmus Famme.

Sammen med hustruen Stine og deres fire børn har de på få måneder allerede tilbagelagt mere end 6.000 kilometer i deres Dacia Lodgy. Med udgangspunkt i husstanden i Aarhus har den været i Paris, København og på Bornholm, hvor parret i øvrigt blev gift denne sommer.

Efter de mange kilometer er det mere end svært for Rasmus og Stine at finde ret meget negativt at sige om bilen.

- Vi er imponeret over bilen, siger Rasmus og Stine og fortsætter:

- Først og fremmest kører vi 22 km/l i gennemsnit. Det synes jeg er godt gået i så stor en bil. Og så er det efter min mening en bil, der trods en meget lav pris, er fyldt med det jeg betragter som luksus. Der er aircondition, bluetooth telefoni og et supergodt musikanlæg. Læg dertil at man sidder fantastisk bagi som passager, siger Rasmus.

Læs også: Dacia Duster får premiere på Frankfurt Motorshow

Stine supplerer:

- Ja og så er der jo rigtig god plads i bagagerummet. Vi har intet problem med at få plads til barnevognen, og slår man de bagerste sæder op bagi, ja så kan man sagtens placere et par cykler bagi også. Så bortset fra, at man ikke som i andre og langt dyrere biler, kan lægge de bagerste sæder ned i bunden af bilen, så er jeg begejstret, siger Stine.

- Det med sæderne er jo til at leve med. Når man tænker på, at alternativet for os var en brugt bil, der havde kørt rigtig mange kilometer med den usikkerhed det medfølger. I Dacia Lodgy har vi fået en spritny bil med tre års garanti. Skulle vi have haft en anden ny 7 personers bil fra ny havde den kostet det dobbelte og med fire børn kan vi godt finde andre sjove ting, end bil at bruge penge på, slutter Rasmus.