Stjålet iPad fundet 1 time og 20 minutter efter tyveriet

En 17-årig dreng blev i aftes anholdt efter han sent tirsdag eftermiddag brød ind i en lejlighed i Aarhus. Her stjal han for i alt 36.000 kroner, deriblandt en iPad.

Ejeren af computeren havde dog installeret "Find my iPad" og det viste sig, at computeren ikke befandt sig langt fra gerningsstedet, skriver TV2 Østjylland.

Og blot efter en time og tyve minutter kunne Østjyllands Politi anholde tyven - den 17-årige dreng.

Hold dig opdateret med seneste nyt fra Aarhus - Bliv med 'Dagens Aarhus på Facebook - Klik her

- Betjentene bad anmelderen om at hoppe ind i patruljevognen og samme kørte de til området, som GPS-signalet viste, at iPaden befandt sig i. Og de var da heller ikke andet end lige ankommet, da den 17-årige mand kommer gående på gade med en stor taske. Det får anmelderen til spontant at råbe "det er min taske", og ganske rigtigt, så lå tyvekosterne der, fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

Drengen havde dog ikke Ipaden på sig, men betjentene fulgte igen signalet og førte dem frem til hans lejlighed, hvor den blev fundet.

Den 17-årige dreng blev anholdt og de stjålne ting leveret tilbage til rette ejermand.

Dagens Gossip