Stjålet Visa-Dankort glødede i Kolding - varekøb for 54.000 kroner på en time

En 33-årig kvinde fra Fredericia har anmeldt et tyveri af sit Visa-Dankort, der blev stjålet 2. februar.

I Kolding blev kortet brugt mere end flittigt i løbet af en time. Der blev købt varer i El-Giganten, Bilka og Fona. Desuden blev der hævet penge i en hæveautomat, oplyser lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

Varekøb og kontanthævninger beløber sig til 54.900 kroner, som er foregået den 2. februar mellem klokken 11.56 og 13.00.

Lokalpolitiet i Kolding skal nu i gang med at efterforske sagen - blandt andet håber politiet at få spor ved at gennemse videoovervågninger.

Dagens Gossip